Kundetilfredshed

PRESSEMEDDELELSE

Svendborg den 27.03.2025

Kundetilfredsheden i top – uanset mærke

Endnu en gang har vores dedikerede indsats for kundetilfredshed og service i særklasse givet genlyd. Senest har vi modtaget to prestigefyldte diplomer fra Suzuki:

🏆Top kundetilfredshed

🏆Kundens bedste ven – tildelt vores dygtige salgskonsulent Frederik Dirksen.

Disse priser er en anerkendelse af den tillid, vi har opbygget hos vores kunder – men det stopper ikke her! Vi har også modtaget:

🏆Top kundetilfredshed fra Mazda

🏆Fords prestigefyldte President’s Award

Disse udmærkelser understreger, at vores passion for at levere service i verdensklasse ikke kun afspejles i kundernes feedback, men også i den anerkendelse, vi modtager fra de mærker, vi samarbejder med. Mazda, Ford og Suzuki har alle sat en tyk streg under det engagement, vi hver dag lægger i vores arbejde.

Hemmeligheden bag succesen

Disse priser er først og fremmest et kæmpe skulderklap til vores dygtige medarbejdere. Hver dag går de det ekstra skridt for kunden, og de lever efter vores grundlæggende filosofi: Kunden først. Sådan har det været i tre generationer hos N. Kjær Bilcentret.

”Vi ønsker at behandle vores kunder, som var de familie. Vi sætter en stor ære i at sikre den bedst mulige oplevelse – uanset om det gælder levering af en ny bil i salgsafdelingen eller et værkstedsbesøg. Loyalitet skabes gennem tillid, og vi ved, at vi kun kan fastholde kundernes loyalitet ved at levere en service, der overgår deres forventninger,” siger Hans Christian Starbæk Kjær, indehaver og administrerende direktør.

En stor tak til vores kunder

”Vi er utroligt stolte af at modtage disse priser. De er et resultat af det hårde arbejde, som hele teamet lægger i at sikre høj kundetilfredshed på tværs af hele virksomheden. En stor tak til vores loyale kunder – det er jeres tillid, der gør denne succes mulig. Vi glæder os til at fortsætte med at levere den bedste service og værdi til jer i mange år fremover,” afslutter Hans Christian.

Galleri