Sæt farve på din karriere – Autolakerer søges til vores nye skadecenter
Autolakerer søges
Nu har du muligheden for at blive en del af teamet hos N. Kjær Bilcentret og arbejde i hele Sydfyns nyeste (og måske) største skadecenter.
Vi søger en kvalitetsbevidst og erfaren autolakerer til fuldtidsansættelse i vores nye, topmoderne skadecenter, der er udstyret med alt det nyeste inden for teknologi og udstyr. Du bliver en del af vores stærke team på tre erfarne pladesmede og en trainee, der sammen leverer høj kvalitet og præcision hver dag.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Afdækning, slibning, spartling og lakering af biler
- At sikre høj finish og perfekt farvematch, så vores kunder får deres biler tilbage i bedste stand
Vi forventer, at du:
- Arbejder selvstændigt og trives med teamwork
- Er dygtig og passioneret omkring dit fag
- Har evnen til at strukturere og følge et præcist behandlingsmønster
- Er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
- Er mødestabil og pålidelig
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med spændende og alsidige opgaver
- Et positivt arbejdsmiljø med gode kollegaer og højt humør
- Fast arbejde og løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Er det dig, vi søger? Så send din ansøgning og CV til vores direktør og indehaver Hans-Christian Kjær på hck@nkjaer.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans-Christian på tlf. 62 17 28 02.
Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsgiver
N. Kjær Bilcentret A/S
Odensevej 94
5700 Svendborg
Mail: nkjaer@nkjaer.dk
Web: www.nkjaer.dk
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Hvem er vi
N. Kjær Bilcentret er en familiedrevet virksomhed gennem 3 generationer.
Vi er et komplet bilhus med salgsafdeling, autoriseret Ford, Mazda, Suzuki og IVECO service- og skadecenter, reservedelsafdeling, klargøring og administration. Vi er +60 medarbejdere, der hver dag gør vores yderste for at levere kvalitet og god service på højeste niveau. Engagement, troværdighed og rettidig omhu i et ærligt og åbent miljø er nogle af de parametre, vi har drevet forretning efter i mere end 75 år.